Vi har hos Trykcentralen fået fremstillet ICC-profiler af vores trykpresser. ICC-profilerne tager højde for alle de tekniske retningslinjer i konverteringen fra RGB- til CMYK-farver eller gråtoner, og bringer sværtningsgraden ned under 220%, som er den maksimale værdi sværtningsgraden bør antage ved avistryk.
Det er vigtigt, at du anvender vores ICC-profiler i din prepress-produktion for at opnå det optimale resultat på din tryksag. Anvender du ikke vores ICC-profiler, vil det ofte resultere i, at bla. sværtningsgraden i billederne vil blive for høj. Konsekvensen kan være afsmitning i avisen, ”våde”, samt for tunge/mørke billeder.
Installationsvejledning til ICC-profilerne - se nedenstående afsnit.
ICC-profil, farve (zip arkiv) - Klik på linket for at hente filen.
ICC-profil, gråtone (zip arkiv) - Klik på linket for at hente filen.
For at anvende ICC-profilerne i Photoshop, skal de først placeres korrekt i computeren.
ICC-profilerne downloades og lægges i den korrekte folder på computerens harddisk. Stien til denne folder varierer fra styresystem til styresystem. Nedenfor kan du se, hvor du skal placere Trykcentralens ICC-profiler på forskellige styresystemer.
Windows 95/98: Windows\System\Color
Windows 2000: WinNT\System32\Spool\Drivers\Color
Windows XP: Windows\System32\Spool\Drivers\Color
Windows NT: WinNT\System32\Color
Mac OS9: Systemdisk/ColorSync-beskrivelser
Mac OSX: Systemdisk/Bibliotek/ColorSync/Profiles.
Med ICC-profilerne korrekt placeret, er det muligt at vælge dem i Photoshops farveindstillinger.
Photoshop CS og CS2:
Dansk udg.: Rediger > Farveinstillinger - Klik på 'Flere indstillinger'.
Engelsk udg.: Edit > Color settings - Klik på 'More options'.
Du kan nu vælge trykcentralens ICC-profiler for CMYK-farver og gråtoner. Se skærmdump med farveinstillinger for Photoshop CS og CS2.
Photoshop 6 og 7:
Dansk udg.: Rediger > Farveinstillinger - Sæt flueben i 'Advancerede indstillinger'.
Engelsk udg.: Edit > Color settings - Sæt flueben i 'Advanced settings'.
Du kan nu vælge trykcentralens ICC-profiler for CMYK-farver og gråtoner. Se skærmdump med farveinstillinger for Photoshop 6 og 7.
Inden du konverterer dit RGB-billede til CMYK-farver, er det vigtigt, at du har valgt Trykcentralens ICC-profil i dine farveindstillinger. Er dette tilfældet vil ICC-profilen blive anvendt i din konvertering til CMYK-farver.
Er dit billede allerede konverteret til en CMYK-profil, som ikke er egnet til avistryk (Euroscale Coated f.eks.) må du enten:
1: konvertere det til RGB-farver med funktionen Billede > Tilstand > RGB-farve, for derefter (med Trykcentralens CMYK-profil valgt i dine farveindstillinger) at konvertere det tilbage til CMYK-farver igen med funktionen Billede > Tilstand > CMYK-farve, eller
2: bruge funktionen "Konverter til profil". Med den funktion, har du bla. mulighed for at konvertere fra en CMYK-profil til en anden CMYK-profil.
Har du spørgsmål til brugen af vores ICC profil er du meget velkommen til at kontakte vores Prepress afdeling på tlf. 87 38 20 68
Gunnar Clausens Vej 6
DK-8260 Viby J.
Fax. 8628 6536
CVR. 23333015
www.trykcentralen.dk